Coastalbådens egenskaber og store sikkerhed til søs, taler til mange roere i alle aldersklasser, der gerne vil fokusere på ro teknik, fart og positiv spænding.
Coastalbåden kan klare væsentlig flere bølger og vind end en inrigger, fordi en coastalbåd surfer oven på bølgerne, mens andre bådtyper typisk går gennem bølgerne.
En coastalbåd har kun begrænset mulighed for at medtage bagage. Nogle både har enten som standard eller ekstraudstyr særlige remme/skinner til fastgørelse af f.eks. en drybag.
Hvad kan en coastalbåd bruges til?
Den er alletiders til almindelig motionsroning både i blikvand og bølger, da det er ganske nemt at lære at ro i en costalbåd.
Den er fin til langtursroning og alle typer er godkendte til turroning og, og i øvrigt helt fantastisk til kaproning i bølger, og det er en herlig båd for alle aldre.
Vil du vide mere om Costalronig kan du kontakte klubbens kontaktperson, nederst på siden.
Retningslinjer for Costal roere
Specifikt for Costalroere
Der gælder samme retningslinjer for coastalroere, som for inriggerroere. Dog må erfarne coastalroere ro på hele Limfjorden i sommerhalvåret. I vinterhalvåret må erfarne ro på hele Limfjorden når coastalroeren benytter våddragt.
Roning må kun udføres under gunstige vejrforhold og i dagslys.
Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, som den er konstrueret til. Passagerer må ikke medtages i bådene.
Ved roning skal kystlinjen følges så nært som muligt. Som hovedregel ikke længere fra kysten end 300 meter.
I vindstyrke over 6m/sek. må der kun roes på Kanalen.
I vinterhalvåret (1. oktober – 31. marts) er roning kun tilladt på Kanalen, når den er isfri.
Klubbens bestyrelse henstiller til, at alle roere er klædt på efter forholdene i vinterhalvåret – her skal især tænkes på vandtemperaturen.
Som roer skal man kunne svømme 300 m (svømmevest må benyttes). Der skal enten afgives en tro- og love erklæring på, at man kan svømme denne distance, eller der skal aflægges svømmeprøve. Aflægges svømmeprøven iført svømmevest, eller udfyldes tro og love erklæringen med afkrydsning af distancen med svømmevest, skal denne type vest benyttes, hver gang man er på vandet.
Man skal til enhver tid stå inde for, at dette svømmekrav kan opfyldes, og man er selv ansvarlig for at vedligeholde sine svømmefærdigheder og sin fortrolighed med vandet.
Inden afgang skal rologgen udfyldes udførligt, og ved hjemkomst skal tidspunktet herfor skrives ind.
Under roning skal alle roerne være iført svømmeveste eller oppustelige veste med manuel betjening, og vesten skal bæres yderst.
OBS! De oppustelige veste må ikke ligge løst i bådene, da de ikke kan flyde.
Der skal medbringes en mobiltelefon i vandtæt etui samt kasteline, øse og pumpe.
Det er styrmandens ansvar, at logbogen føres, og at roerne er iført redningsveste. Det er også styrmanden, der ”sætter kursen” og afgør, om det er forsvarligt at ro. Enhver roer i båden kan sige fra over for vejrliget, og så skal turen afbrydes. Turen afvikles altid ud fra den svageste roers evner.
Styrmanden skal være godkendt som korttursstyrmand af bestyrelsen.
Kommandoer – Under roning bruges de kommandoer, som DFfR foreslår i materialet: ”Korttursstyrmandsuddannelsen”.